Forord

8. juli 1959

Solen bagte. Det var varmt. Næsten ingen vind. Onsdag den 8. juli 1959 var en rigtig sommerdag. Danmark dejligst lige midt i en ferietid. Haderslev Dam lå fredfyldt hen, og solstråler slog smut i vandspejlet. Det hele smukt indrammet af skove, marker og haver.

Men ingen kender dagen, før solen går ned. Den dag forvandledes skønheden i løbet af blot et kort øjeblik til et uhyre. Dammen blev til et flammehav, da bådejerens uforsigtighed fik benzinen til at eksplodere mellem fingrene på ham og antænde en katastrofe.

Der var alt for mange med om bord på dambåden. Turisten, som den hed, havde ifølge myndighedernes godkendelse plads til 35 passagerer. Der var 93. Det var de færreste, der dengang kunne svømme. For de fleste blev det derfor et fuldstændig umenneskeligt valg mellem enten at brænde op eller drukne. Og selv om båden var tæt på land, så udløste flammerne en dræbende panik.

Den dag var der 54, der ikke så aftensolen gå ned. De følgende dage kom antallet af døde op på 57.

Mange af de overlevende mistede på en måde også lidt af livet den dag. Det var ikke mindst tilfældet for den 94. mand om bord. Bådens ejer og fører fik senere rettens dom for, at han var skyld i tragedien. Som den eneste.

Så stor var sorgen, at den lagde sig som et tavshedens tæppe over tragedien. Især i byen Haderslev og i flere mindre samfund, der mistede så mange. Om det var blandt overlevende, efterladte og redningsfolk, så var reaktionen den samme, når katastrofen kom på tale.

”Ja, det var forfærdeligt. Og så taler vi ikke mere om det”!

Med bogen, der udkom i sit første oplag op til 8. juli 2009, blev der gjort et forsøg på at komme ind bag tavsheden for at afdække en fejltagelse og dens konsekvenser. For første gang var der flere ombordværende og redningshelte, der åbent fortalte om det, der var sket i et skæbnesvangert øjeblik for 50 år siden.

Det blev et indblik i en overlevelseskamp, der er gået over i historien som én af de alvorligste katastrofer i Danmark.

En mand blev dømt, men bogen afdækker også, at flere havde ansvaret for alvorlige fejltagelser. Redningsaktionen var uden ledelse og blev kaotisk, og uden de mange frivillige, der reddede et stort antal passagerer i land, var tragedien blevet endnu større.

Bogen blev grundlag for et skuespil og for en omfattende foredragsserie og som inspiration for en kunstmalers eftertænksomme billeder. I en ny udgivelse – 60 år efter katastrofen – er der foretaget mindre redaktionelle ændringer og tilføjelser.

En tragedies tavshed, der har fået sat ord på, og navnene på de døde på et mindesmærke ved dammens bred betyder, at de aldrig bliver glemt.

Denne 2. udgave af bogen er udgivet med velvillig støtte fra

Stenbjerg Ejendomme A/S

Conrad og Sophus Fuglsangs Fond

Ellen og Ove Arkils Fond

Den Selvejende Institution Slotsgade 25

Toosbuys Fond